Klatring i Dolomitterne:
Don Quixote på Marmolada's sydvæg 2007
Marmolada's to ansigter, gletcheren på nordsiden og den imellem 700 og 1000 meter høje kalkvæg på sydsiden set i aftenlys fra hytten I sommeren 2007 skulle det så være og vejrudsigten var også bedre end de forudgående år, da vi tog af sted den 20’ende august. Vi havde bevidst lagt turen sent i år da risikoen for kraftige storme og regnskyl skulle være mindre og da chancen for at finde væggen tør er størst. – opvarmningen i det nærliggende Rosengarten massiv forsvandt dog noget i regn, tåge og våd klippe pga. snefald i begyndelsen af måneden. Og det blev ikke bedre af at det styrtede ned, da vi kørte hen til dalen hvorfra hyttetilgangen begynder. Så den blev udsat et døgn. Næste dag var bedre og endelig så det ud til at heldet og vejrudsigten er med os. Turen op til Falierhytten er utroligt flot da den går gennem en dal uden veje og op over et pas til en dal, der nærmest er en højsæter. Og mod nord ligger Marmolada’s imponerende sydvæg der er en km høj og adskillige km lang. Den kan i størrelse minde om Grandes Jorasses nordvæg, men er solbeskinnet kalk af Verdon kvalitet. Hytten er rigtig fin med masser af klatrehistorie, men om dagen er der dømt italiensk sommerferieshow med masser af mennesker. Hytten og et kik tilbage imod dalen som tilgangen går op igennem med Pelmo og Civetta i baggrunden Ved 5-tiden er de sidste turister dog væk og der sænker sig en ro med kun en 7-8 reblag tilbage. Vi havde overvejet Solda/Messner ruten, men da den primært foregår i kaminer og ris, der nok ville være våde med det vi havde set på opvarmningen, og da den er lidt sværere endte vi med en af de andre favoritter på væggen, nemlig Don Quixote, der mere er på slaps og væg. Ruten En af ulemperne ved det sene tidspunkt af sommeren er de korte dage, så vi tog af sted fra hytten i mørke og fremme ved einsteig lidt i 7 om morgenen. 
Hytte tilgangen
De første reblængder gik parallelt i noget lidt løst 3 grad med en lidt diffus linieføring, men ligeså snart klatringen kom op i fjerde grad var det på god fast grå kalk af sydfransk kvalitet og også til at sikre med et mix af slagbolte og kiler/friends. Marmolada er en anden type kalk en resten af Dolomitterne (geologer må forklare nærmere) og derfor er den også meget mere fast.
Midtvejs oppe er der en bred hylde der gennemskærer det meste af væggen, men inde vi kommer der op er der et par reblængder i en riskamin, der absolut viste tænder og satte krav til teknik og fysik.
Oppe på hylden rammes vi af solen og der bliver pattet godt på camelbacken. Udsigten bliver nu mere og mere imponerende og hytten er efterhånden kun en lille prik og man fornemmer virkelig at det er en stor væg.
Et par reblængder over hylden er der en overhængende V+ reblængde på store greb og derefter kommer der en stribe fornøjelige fjerdegrads reblængder. Ole fører de sværeste reblængder for at det skal gå hurtigere, men efterhånden kan vi godt mærke højden og de mange meter og indser at vi ikke når op til at kunne nå liften ned. Det bliver heller ikke bedre, da vi går galt og Ole klatrer for langt til venstre og kommer ud i noget snavs ved coloiren ved siden af den pillar den øvre del af ruten går på.
Endelig er vi oppe ved cruxet – et VI+ ris – som dog lettes ved at hive til nogle bolte. Fortsættelsen er et par reblængder vidunderlig klatring på en stejl væg, da vi er i den er det dog noget tungt efter over 20 reblængders klatring og en lang dag i solen på væggen. Og det bliver ikke bedre af at man har glemt at tegne dem ordentligt ind på topoen så vi er nervøse for om vi er gået galt.
Der er et par abseils og noget nedklatring til Dolomitternes eneste gletscher, som ligger på nordsiden af Marmolada. Vi har ikke noget is udstyr med, men kan se et spor vi kan følge.
Bjerget giver sig dog ikke frivilligt da rebet efter den sidst abseil på
Faktabokse:
Don Quixote
Don Quijote (på dansk) er en roman af spanierenMiguel de Cervantes. Udkom omkring 1600 og er en parodi på sin tids ridderromaner.
Hovedpersonen i romanen: "den sindrige ridder Don Quijote af Mancha" er en forarmet herremand, der på sin stridshest - et magert øg ved navn "Rosinante" - drager ud i verden for, som en af de "Vandrende riddere" at tage kampen op mod alskens ondskab og trolddom. Alt dette til ære for den skønne Dulcinea, en ret køn bondepige, som han var udsigtsløst forelsket i. Han er ledsaget af sin tro våbendrager, den bondesnu Sancho Panza.
Handlingen i romanen er nu fordelt på en række eventyr, hvor Don Quijotes fantasi løber af med ham, så han indvikles i drabelige kampe mod får, vindmøller og uskyldige forbipasserende, altid med et for ridderen uheldigt resultat. Den selvbestaltede ridder Don Quijote er ikke kun til nar. Han er også idealist og belærer ved en lejlighed Sancho Panca således: "Den som tror at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget han ikke bør tro". Sancho har også sin livsvisdom: "Har man først fået ord for at stå tidligt op, kan man godt blive liggende til middag". Bogens to hovedpersoner er blevet et klassisk par. Den virkelighedsfjerne idealist Don Quijote og den særdeles jordbundne Sancho.
Marmolada
Er et imponerende bjergmassiv som adskiller sig noget i form fra Dolomitternes typiske mere slanke tårne. Der er en stribe toppe så bjerget nærmest er en hel bjergkam. Nordsiden er en gletcher med skiløb og sågar en isrute (som jeg lavede i 86 se et meget gammelt nummer af bladet!).
Der går nu 180 klippe ruter på sydvæggen, der er op imod
Via Classica er imponerende 20 reblængder op til –V og lavet tilbage i 1901.
Vinatzer er 30 reblængder midt på væggen og med Messner-udstigningen giver den 30 reblængder og til VI+ (Det er den Messner og han soloede VI+ slappet i
Hienz Mariacher – en meget kendt lokal guide og for nogle kendt for de lilla Sportiva friktionssko i 80’erne der bar hans navn - har været meget aktiv på væggen med mange ruter bl.a. Moderne Zeiten VII+ med hans kone Luisa Iovane der er gammel world cup vinder
Via dell’ Ideale VII- eller VI/A0 der giver
Weg durch den Fisch. IX- eller F7b lavet af Igor Koller i 1981. 900 højdemeter og 1220 klatremeter klatremytiologi og nu den test piece.
Don Quixote går til toppen Marmolada d'Ombretta på
Romertal angiver UIAA graduering.
Har tidligere været trykt i Dansk Bjergklubs blad Klatring.
Retur til forside
Retur til klatring