Civetta

Civetta er et imponerende bjergmassiv med en berygtet 1000 meter nordvestvæg. Men lige syd for

står de flotte og indbydende Torre Venezia og Torre Trieste. Udgangspunktet til klatring her er Rifugio Vazzoler, der er en virkelig idyllisk hytte med let tilgang i Teva’er på en god time.

Torre Venezia er et flot 450 meter højt tårn med en stejl sydvæg. Op gennem denne går en af Dolomitternes klassiske 6.-gradsruter. Det er Tissi (15 rl., VI-), hvor cruxet er en travers over en lodret væg mellem to overhæng, der adskiller den øvre og nedre halvdel af væggen og reblængden nedenunder. Disse reblængder er faste og til at sikre, mens nogle af de lettere er mere eventyr-terræn med nogle lange runouts. Men det er en væg og en rute med karakter, og vi var glade, da vi kom tilbage til hytten og fik en gang suppe og en fadøl.

FAKTA

Gradering

Der bruges UIAA (tysk) gradering og VI- svarer til F5c og VI til VI+ til F6a.

Guidebøger:

Mest detaljeret er topo-føreren Dolomiten Vertikal fra www.loboedition.de i to bind (Band Nord og

Band Süd, der også indeholder Arco og Gardasøen).

Selvom de er på tysk, kan de bruges uden de store sprogkundskaber. De indeholder også klettergarten områder og boreboltet sportsklatring. Bøgerne kan købes lokalt eller via nettet.

En god fører, og min personlige favorit, er Anette Köhler og Nobert Memmel: Classic Dolomite

Climbs. Den findes også på tysk i flere udgaver og vist med flere ruter i, men der er til års klatring i den engelske udgave (fås bl.a. via www.cordee.co.uk, og er at finde i klubbiblioteket).

Derudover findes en stribe lokale guidebøger, samt en engelsk i to bind fra Alpine Club, men den er

stadigvæk gammeldags (uden topoer), så det diskvalificerer den.

Udstyr:

De fleste tilgange og nedstigninger kan klares i et par løbesko, så det er som regel nok med en let

rygsæk med en camelbag, et par æbler og en tynd anorak.

Til klatreudstyret hører typisk mellemstore Camalots, et sæt kiler, evt. et par rockcentrics og næsten

vigtigst: nogle halvlange slynger (fx 3 stk. 60 cm og en 120 cm) til sanduhr og til rundt om blokke.

Ved specielle behov fremgår det af guidebøgerne.

Halvreb er en fordel men ikke et krav, der er dog en del abseils i nedstigningerne. Lidt gammelt reb

eller tynde slynger til at rigge nødabseils til bør ligge nederst i sækken.

Hjelm er en selvfølgelighed.

Transport og overnatning:

Med bilen gennem Tyskland (med eller uden trafikprop ved München), videre over Innsbruck og

Brennerpasset og derfra til det udvalgte område. En anden ide er lavprisfly (Sterlings Milano-rute til Bergamo er ret tæt på området og specielt på Brenta) og herfra billeje. Enkelte steder som Sellapasset kan klares med offentlig transport, men en bil er absolut en fordel.

Der er masser af campingpladser, men de er relativt dyre (over 100 kr./person/døgn). Mange steder

er det en fordel at bo i en af de mange hytter. De fleste er klubejede, så der er rabat på hytteordningen. OBS: hytten ved Sellapasset giver ikke rabat i højsæsonen, og ser sig selv som et hotel (dobbeltværelse + halvpension koster 400 kr./person).

Faktabokse:

Retur til klatring

Retur til Chamonix lejlighed